Gør det enkelt for dig selv

Har du brug for en bil uden at vide, hvor længe du har behov for den?

Kontakt os i dag

Sådan går det til

  • Lejebetingelser i øvrigt

    Der henvises i øvrigt til gældende vilkår og regler i den underskrevne lejekontrakt/kontrakt indgået med udlejningskontoret.

  • Priser og tilbud

    Anvend vores formular her på hjemmesiden, og få et tilbud fremsendt der matcher dine specifikke behov. Der tages forbehold for udsolgte biler samt prisændringer, før endelig reservation er bekræftet fra Hertz´ side.

  • Hvordan ændrer/ophæver jeg aftalen?

    Det er dit ansvar at kontakte Hertz, hvis du ønsker at forlænge, foretage ændringer i eller afmelde kontrakten. Ved afmelding er minimumsdebiteringsperioden 30 dage, og du debiteres forholdsmæssigt ud over denne periode

  • Kan Hertz finde på at ændre aftalen undervejs?

    Der kan forekomme situationer, hvor Hertz er nødt til at sælge din bil, og dermed udskifte bilen til en anden. Ændringer informeres i så god tid som muligt, og alternativer tilbydes.

    Prisændringer kan forekomme, som følge af f.eks. bytte af bil. Prisændringer varsles dog med løbende måned + 30 dage, medmindre der er tale om forhold, der ligger udenfor Hertz´ kontrol – force majeure.

  • Hvor gammel skal jeg være?

    For at kunne leje bilgruppe A, B, B1, B4, C4 og D4 skal du være fyldt 19 år og have haft kørekort i minimum ét år. For resterende bilgrupper skal du være fyldt 23 år. Er du under 25 år tillægges et ung-fører gebyr på 50 DKK per dag.

  • Hvordan returnerer jeg bilen?

    Når du returnerer bilen skal den være almindeligt rengjort, da det optimerer inspektionen af bilen. Hertz har ret til at efterdebitere for ekstra rengøring, hvis dette er nødvendigt. Bilen skal være fuldt tanket.

    Hvis du returnerer bilen for sent vil du blive debiteret forholdsmæssigt.

    Vedrørende skade på bilen se længere nede under ”Hvad sker der, hvis bilen får en skade/jeg laver en skade”.

  • Hvordan betaler jeg?

    Betaler du med Dankort eller VISA/Dankort, opkræves ved lejemålets start 2 måneders ydelse, hvoraf den ene er depositum. Herefter debiteres kortet månedsvis, og depositummet på 1 månedes ydelse tilbageføres efter endt lejeperiode.

    Betaler du med internationalt kreditkort, opkræves der ikke depositum, men der tages en autorisation på kreditkortet.

    Overholdes betalingsbetingelserne ikke, betragtes kontrakten som misligholdt og Hertz forbeholder sig retten til at opsige kontrakten omgående. Ved eventuelle ubetalte parkeringsafgifter, fartbøder, vejafgifter og lign. pålægges et administrationsgebyr på 300 DKK.

    Alle førere af bilen skal være registreret hos Hertz med navn, adresse og kørekort-oplysninger. Er du udenlandsk statsborger skal du også fremvise pas. Prisen for en eller flere ekstra førere er 525 DKK pr. måned.

  • Hvordan skifter jeg dæk?

    Vinterdæk er ikke inkluderet i prisen og koster 50 DKK per dag eller 750 DKK per måned i perioden december til og med februar. Vinterdæk er et krav i perioden december til februar, og kan forespørges udenfor denne periode.

    Kontakt udlejningskontoret i god tid for at booke en tid til dækskifte.

  • Skal bilen til service?

    Hertz sørger for at bilen overholder service imellem udlejningerne.

    Grundet lejeperiodens længde er det dit ansvar jævnligt at kontrollere oliestand, kølervæske-stand, dæktryk og dækmønster. Hvis noget ikke er, som det skal være, eller servicelampen eller øvrige lamper begynder at lyse i bilen, skal du tage kontakt til det udlejningskontor, hvor du lejede bilen for hjælp/information.

    De enkelte biler har forskellige behov for service. Tal med dit udlejningskontor om din bils behov.

    Hertz forbeholder sig iøvrigt ret til at kontakte dig på ethvert givent tidspunkt for aflæsning/oplysning om km stand.

  • Hvad sker der, hvis bilen får en skade/jeg laver en skade?

    Hvis der skulle komme en skade på bilen, skal du udfylde en skadeanmeldelse, som ligger i bilen. Du skal kontakte udlejningskontoret så hurtigt som muligt.

    Hvis du skulle komme ud for tyveri af/forsøg på tyveri af bilen eller hærværk, skal du politianmelde dette, lave en skadesanmeldelse og kontakte udlejningskontoret hurtigst muligt. Politianmeldelsens referencenummer skal opgives på skadeanmeldelsen. Hertz dækker ikke egne effekter stjålet fra bilen.

    Hvis bilen får en skade, og det bedømmes, at skaden er selvforskyldt, eller hvis der ikke findes en modpart (eksempelvis ved en parkeringsskade), bliver du debiteret din selvrisiko.

    Hvis bilen får en skade, hvor der er en modpart, debiteres du selvrisikoen, indtil det er klarlagt af forsikringsselskaberne, om modparten bærer skylden.

    Hvis du bedømmes til at have forvoldt skade mod en modpart (et andet køretøj, materielle skader eller personskader), debiteres du selvrisikoen for at dække modpartens skader.

    Selvrisiko ved skade/tyveri udgør maksimalt 4.000 DKK per hændelse + evt. tillæg ved driftstab på 500 DKK per dag (dog maksimalt 5.000 DKK).

    Kommer du ud for motorstop, skal du kontakte Falck. De hjælper dig med at flytte bilen til et autoriseret værksted. Kontaktdetaljer finder du i bilens informationsmappe, der ligger i handskerummet.

    Hvis motorstoppet er forårsaget af en garantifejl, står Hertz for omkostningerne, og du får en ny lejebil. Hvis det er forårsaget af dig eksempelvis ved fejloptankning, punktering, skade/ulykke eller mistet/stjålet eller indelåst nøgle, så debiterer Hertz dig for omkostningerne.

  • Skal jeg selv få bilen synet?

    Når det er tid til at få synet bilen, vil udlejningskontoret kontakte dig for vejledning.

Stil et andet spørgsmål

* Obligatorisk info